Vores værdier
Vi ønsker at være transparente og dele vores kerneværdier og tanker med jer som kunder. Vi har derfor opstillet de grundlæggende principper, som vores forretning er bygget på, samt de initiativer, vi har taget for at fremme disse værdier. Vi prioriterer miljø, natur og klima i vores forretning og som en måde at leve på.
Principper i korte træk
-
Ingen spild
Fejl opstår fra tid til anden – det er en del af livet. Selv når vores produkter indeholder mindre fejl, er de stadig funktionelle. Derfor har vi indført en 'Anden-Sortering', så ingen produkter bliver spildt.
-
Materialer
Valget af materialer er af afgørende betydning for vores forretning. Vi benytter udelukkende materialer af høj kvalitet og samtidigt er mindre miljø belastende for planeten
-
Genanvendelse
At kassere genstande, der stadig kan bruges, er ikke den mest optimale løsning. Derfor genanvender vi blandt andet emballage fra vores lokale netværk
-
Giv tilbage til naturen
Selvom vi gør meget, kan vi altid gøre mere. Hver gang vi omsætter for 1.000 kroner, køber vi 1 kvadratmeter fredet skov i Danmark
Giv tilbage til naturen
Vi tror på princippet om at give tilbage til det, vi tager.
Vores produktion og salg af produkter har en naturlig påvirkning på miljøet ved at forbruge ressourcer, som vores planet producerer. Som en måde at kompensere for dette, arbejder vi aktivt på at genoprette balancen ved at støtte fredede og beskyttede skovområder i Danmark.
For hver 1.000 kroner omsætning bidrager vi til købet af 1 kvadratmeter fredet skov gennem Naturfonden. Hvilket er 1,2% af omsætningen.
Anden Sortering
Fejl er en uundgåelig del af livet, og det gælder også for vores produkter. Selvom en lille procentdel af vores produkter har mindre fejl, sket i fragten, er de stadig fuldt ud egnede til børn og deres barndom. Derfor har vi introduceret vores 'Anden Sortering'.
Dette giver dig mulighed for at erhverve vores produkter med mindre fejl til en fordelagtig pris. På denne måde spilder vi intet i vores værdikæde, samtidig med at du kan drage fordel af besparelser.
Genanvendelse
Vi tror på, at genstande, der kan bruges igen, ikke bør ende som affald.
Derfor har vi etableret et lokalt samarbejdsnetværk med andre virksomheder for at tackle dette problem sammen.
Vores samarbejde indebærer blandt andet, at vi modtager aflagt emballage fra vores samarbejdspartnere, som ellers ville være blevet kasseret. Denne emballage genanvender vi ved forsendelse af vores ordrer, hvilket giver emballagen et nyt formål og reducerer spild.
Fordi vi genanvender materialer direkte, så betyder det også, at vores kasser kan have nogle mindre brugsmærker - men det vigtigste er selvfølgelig inden i kassen.
Produktion
Første skridt i vores værdikæde er naturligvis produktionen af vores produkter. I denne fase af værdikæden har vi omhyggeligt udvalgt de leverandører, vi samarbejder med. Vi har valgt at fastsætte høje standarder for dem, vi samarbejder med, så de deler de samme værdier som os.
-
Vietnam
Vores produktion af fletprodukter foregår udelukkende i Vietnam, hvor vi samarbejder med eksperter inden for brugen af materialer som rattan. Materialet rattan gror samtidigt i Vietnam, hvorfor produktion er lokaliseret dér
-
Holland
Vi har et samarbejde med Just Cute, et brand baseret i Holland, der specialiserer sig i håndlavede produkter. Alle deres produkter, herunder vores bideringe og suttesnore, er fremstillet i Holland.
-
Letland
Vi har et samarbejde med brandet Wigiwama, der producerer vores tipier og sækkestole. Disse produkter bliver fremstillet i deres prisvindende fabrik i Letland
-
Tyskland
2 Stories er lokaliseret i Tyskland med produktion i Tyrkiet. 2 Stories er brandet og producenten af vores bamser, dukker og uroer
Materialer og produkter
For det første anser vi det som afgørende at tænke grundigt over design, produktion, materialer og prisfastsættelse af vores produkter. Vi prioriterer at levere produkter af høj kvalitet, og vi fastholder deres værdi. Dette afspejles i vores grundlæggende principper for valg af materialer og produktdesign.
Ingen sæsoner
1. Tidløs design
Vores design passer ind hele året rundt, og det er produkter som barnet kan have mange år frem.
2. Holdbarhed
Vi benytter rattan i de fleste af vores produkter. Rattan er et meget holdbart materiale, perfekt til småbørn. Vi mindsker derfor risikoen for, at produktet ikke bliver ødelagt hurtigt.
3. Ingen kollektioner
At vi ikke har kollektioner betyder også, at vi ikke behøver at holde lagerudsalg for at skabe plads til nye produkter, som f.eks. januarudsalg. Dette betyder, at vi ikke opfordrer til en usund købskultur for produkter, der blot skal fjernes.
Verdensmålene
Vi stræber konstant efter at gøre mere
Vi har en stærk forpligtelse til at fremme FN's Verdensmål, og vi anvender dem som et centralt kompas for vores forretningsudvikling. Enhver beslutning, vi træffer hos Tiny Humans, er nøje afvejet med Verdensmålene in mente. Beslutninger, der ikke kan tilknyttes Verdensmålene, bliver ikke truffet.